skip to Main Content

IG Markets udbyder en platform, der er så skabt med særligt henblik på daytrading. Det er en platform, der giver dig adgang til en lang række avancerede grafer såvel som konkurrencedygtige spreads på intet mindre end 10.000 forskellige markeder. Dertil skal det også nævnes, at IG Group (selskabet bag IG Markets) er noteret på fondsbørsen i London, hvilket naturligvis også beviser, at der er tale om én af de større brokere på markedet. Derfor er der også mange traderne, erfarne såvel som nybegyndere, der har valgt at sætte deres lid til IG Markets og deres uhyre prominente og avancerede platform.

Oprindeligt blev IG stiftet af Stewart Wheeler tilbage i 1974. Han havde et ønske om, at kunne gøre det nemt for almindelige mennesker at kunne spekulere i prisen på guld. Det ledte ham til at skabe IG, der skulle fungere som en forkortelse for Investors Gold Index. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at der er sket rigtig meget siden da og i dag er IG bestemt én af de førende mæglere på markedet for handel med CFD-kontrakter. Stewart Wheeler solgte sine andele i IG Group i 2008, hvilket har gjort ham til en yderst velhavende mand – siden dengang er IG dog vokset til noget endnu større.

IG Markets er – som nævnt – én af de absolut førende mæglere, når det kommer til online handel med såkaldte CFD-kontrakter. Ikke nok med det, så var IG også den første broker, der tilbød handel med selvsamme kontrakter direkte fra din smartphone. Der er dog sket meget med tiden og i dag har du naturligvis mulighed for at handle hos IG via en lang række forskellige typer af platforme, enheder og deslige. Dertil er der også mulighed for at vælge blandt mere end 10.000 forskellige markeder – og der er sågar også rig mulighed for at handle med binære optioner, hvis dette er at foretrække.

Professionel og avanceret trading-platform

IG Markets kan bryste sig af en platform, der byder på seriøse og nedtonede farver i grå nuancer. Deres platform er naturligvis webbaseret og det betyder, at du nemt kan åbne den fra enhver enhed, der er udstyret med en browser. Deres platform går under navnet Free IG, der byder på et klassisk design med børskurser i midten og oversigten over markedet kan findes i venstre side af din skærm. Er du nybegynder, så kan det store antal af markedet hurtigt virke uoverskueligt, hvorfor du oftest også skal bruge en rum tid på at skabe et overblik over de forskellige navne.

Du får adgang til relevant markedsdata om hvert enkelt marked – det er uddybende information om det pågældende produkt, hvilket blandt andet betyder, at du altid har adgang til en indsigt i, hvor mange brugere på IG’s platform, der enten har placeret sig som “Kort” eller “Lang” i et bestemt produkt. Samtidig kan du også nemt danne dig et overblik over diverse nyheder, der har relevans for det produkt, der har din interesse. Du finder også en oversigt over både “Price Range”, volatilitet såvel som auto-genererede tekniske analyser af den respektive børsgraf. Analyserne er ikke synderligt avancerede, men de giver dog et fingerpeg, da det blandt andet beviser ABCD-mønstre og fibonacci-niveauer.

Ønsker du ikke at bruge tid på disse data, så kan du i stedet vælge at klikke dig frem til kursgrafen direkte fra markedsoversigten. Der vil i denne forbindelse vises en klassisk candlestick kursgraf, hvilket giver dig muligheden for at foretage egne analyser ved hjælp af en række tekniske redskaber, der udbydes af IG. Som udgangspunkt, så har du adgang til intet mindre end 24 tekniske værktøjer, men der er dog mulighed for at opgradere din brugeradgang og dermed få adgang til hele 100 værktøjer. Det er ikke et overvældende antal af værktøjer i standard-versionen, men du kan dog nemt få adgang til stort set enhver form for teknisk redskab.

Ikke nok med, at du via platformen får adgang til en lang række redskaber, så kan du også benytte dig af “Tools, “News” og “Research”. Det betyder bl.a., at du får muligheden for at dykke ned i aktuelle markedsnyheder, men du kan samtidig også få leveret en række analyser i form af både ord og grafer – bl.a. kan du få data og analyser direkte fra Trading Central. IG kan også bryste sig af, at være i stand til at levere deres egne markedsscreener, hvor du får adgang til relevante regnskabs- og nøgletal, hvilket bl.a. inkluderer P/E, ROI osv.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at IG byder på en både avanceret og informationstung handelsplatform, der er skabt til handel med CFD-kontrakter. Én af de særlige fordele ved IG Markets og deres platform er, at deres platform er online-baseret, hvorfor der ikke stilles krav til, at du skal downloade software til din PC, inden du kan handle. Det betyder naturligvis også, at platformen kan bruges fra samtlige enheder. Endvidere, så skal der naturligvis også nævnes, at du har mulighed for at benytte dig af deres platform direkte fra din smartphone eller tablet-pc, hvorfor du reelt set vil kunne handle på farten – det kræver blot opkobling til nettet.

Mulighed for at handle på mere end 10.000 markeder

Som tidligere nævnt, så er der mulighed for at handle på intet mindre end 10.000 markeder, hvis du er bruger hos IG – det er bestemt langt mere end hvad du finder hos andre mæglere. Det betyder bl.a., at du også får adgang til de 20 største, danske aktier, som du har mulighed for at handle til et meget konkurrencedygtig spread. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du skal betale et gebyr, når du åbner og lukker en aktiehandel. Dette gebyr lyder på mellem 50 kr. og 100 kr., hvis der er tale om danske aktier, hvilket stemmer overens med kurtagen hos traditionelle mæglere.

På trods af, at du kan handle med et væld af produkter hos IG, så er der – desværre – ikke mulighed for at handle med det danske C20-indeks. Du kan dog tilgå f.eks. både det norske, svenske og ligeledes også det belgiske indeks på deres platform – derfor kan det sagtens tænkes, at der åbnes op for C20 som handelsmulighed. Ser du bort fra C20, så er der dog mulighed for at handle næsten alt, hvad hjertet begærer. Der kan handles råvarer, valuta, indeks, aktier og meget andet. Er du derimod mere eventyrlysten, så er der f.eks. også mulighed for at handle med mere moderne alternativer som f.eks. den virtuelle valuta, Bitcoin.

Hvor meget koster det at handle hos IG Markets?

IG Markets kan desuden bryste sig af, at være særdeles rimelige, når det kommer til spreads sammenlignet med øvrige platforme. Deres spreads er dog ikke faste, da de varierer i løbet af dagen, eftersom de kopierer de underliggende markeder og produkter, der bruges til de forskellige handler. Det betyder også, at der er forskel på spreads alt afhængigt af, hvad du benytter dig af som underliggende aktiv, da du både kan handle indeks, aktier, forex og meget andet fra IG’s platform. Det er selvfølgelig også ensbetydende med, at der ikke kan gives entydigt svar på hvor meget, det koster at benytte dig af IG’s platform til at trade.

Du bør desuden også være opmærksom på, at der kommer såkaldt overnight-gebyrer for CFD’er, hvis du ønsker at lade dine handler køre natten over. Mere erfarne tradere har desuden også mulighed for at benytte IG og deres platform til såkaldt DMA-handel. Det er en særlig type af handel, der gør det muligt at handle direkte i ordrebogen, så du ikke betaler spreads, men derimod betaler kommission. Vælger du denne metode, så foregår det på samme vis som i traditionelle banker. Forskellen på IG og deres platform samt traditionelle banker (både almindelige banker og deciderede investeringsbanker) er, at du hos IG handler med udgangspunkt i CFD’er.

Du bør desuden også være opmærksom på, at der for visse markeder stilles krav til, at der betales et månedligt ekstra gebyr, hvis du har et ønske om, at kunne se live-priser. Hvis ikke, så opdateres data oftest med et interval, der lyder på 15 minutter. For danske aktier kræver det, at der betales blot 1,2 EUR pr. måned. Handler du blot én enkelt gang i løbet af en måned, så vil pengene blive refunderet. Det betyder naturligvis også, at det i praksis er ligegyldigt, da du – med stor sandsynlighed – ikke ville have interesse i data i real-tid, hvis ikke du har til hensigt at skulle handle på det respektive marked.

Bliv klogere på trading hos IG

Der skal ikke være nogen tvivl om, at du har rig mulighed for at blive klogere på trading hos IG. Der tilbydes blandt andet en lang række online seminarer hos IG. Nogle af disse seminarer handler blandt andet om at bruge deres platform, men der er ligeledes også nogle, der beskæftiger sig med f.eks. teknisk analyse for begyndere og andre har et mere avanceret udgangspunkt, der henvender sig til mere erfarne tradere. Der afholdes desuden jævnligt live-webinarer med professionelle og respekterede tradere, der blandt andet deler deres erfaringer, tips og tricks, strategier og meget andet – på denne måde bliver du meget klogere på trading via IG og deres platform.

Ydermere, så skal det også nævnes, at IG jævnligt frigiver deciderede markedsupdates. De er udformet som en gennemgang af markedernes nuværende tilstand, hvilket giver en rigtig god indikation af, hvor markedet bevæger sig hen og dermed også i hvilken retning, du bør investere. Disse updates byder desuden også både grundlæggende, men dog gennemarbejdede analyser, der med fordel kan inddrages af dine trading-aktiviteter, da det med garanti kan forbedre resultaterne. Du kan oven i købet også overvære foredrag og seminarer vedrørende markedets tilstand via IG’s app, der både er blevet udgivet i Apple App Store (iOS) og Google Play (Android), hvorfor den både kan bruges fra iOS- og Android-enheder.

Få support 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen

For mange tradere er det naturligvis relevant, at de til hver en tid har mulighed for at få svar på spørgsmål vedr. platform, trading eller noget helt tredje, der har relation til deres trading-aktiviteter. Det er noget, de er ganske bevidste om hos IG Markets, hvilket naturligvis også er den overvejende årsag til, at det faktisk er muligt for dig at få adgang til deres support hele 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen – med andre ord, så kan du altid få kontakt til deres supportafdeling, uanset hvilken måde, du foretrækker at kontakte dem på og uanset hvor sent på natten, du har behov for assistance.

Du kan selvfølgelig kontakte supporten hos IG Markets på flere forskellige måder. Du får blandt andet muligheden for at kontakte dem via et direkte telefonnummer, du nemt vil kunne finde via dit trading desk. Foretrækker du derimod at kunne kontakte dem via e-mail, så er dette naturligvis også en mulighed for dig at gøre. Du kan i langt de fleste tilfælde også finde svar i deres FAQ-database, der indeholder en lang række forskellige spørgsmål og svar, der typisk bliver stillet af de mange brugere, der er oprettet på platformen hos IG. Når du åbner en konto bliver du ringet op af supporten, der introducerer dig til platformen og sætter dig godt ind i tingene – det er med til at give tryghed.

Ingen velkomstbonus – men demo-konto er tilgængelig

Hos IG tilbydes der – desværre – ingen velkomstbonus ved oprettelse af en cash-konto. Hvad du dog derimod har mulighed for er, at oprette en demo-konto, der giver dig muligheden for at handle med 200.000 kr. i virtuelle midler, hvilket giver dig en føling for, hvorvidt der er tale om en platform, der appellerer til dig eller ej. Samtidig kan du også bruge denne demo-konto til at finpudse dine strategier som garvet trader eller til at foretage din første handler som nybegynder – uanset hvad, så skal der ikke være nogen tvivl om, at det er en rigtig god idé, at du vælger at oprette en demo-konto, der kan give dig en følelse af, at det er det rette valg.

Bedømmelse
Dato
Af
IG Markets
Vurdering
51star1star1star1star1star
Back To Top